Den gode hverdag

Hverdagen som mekaniker

CiPe:Care er intet uden vores mekanikere. Det er dem, som holder os og de fynske bilister godt kørende – hele året. Hvordan er det at arbejde hos os? Læs med.

CiPe:Care-bil

Mennesket i centrum

Mekanikere er den vigtigste ingrediens i vores forretning – og vi værner om dem. Vi gør alt, hvad vi kan, for at skabe de bedste rammer for daglig trivsel og udvikling. Vi hjælper hinanden, vi efteruddanner os (og bliver klogere), og vi holder os konstant opdaterede. Det er vigtigt. Ikke kun for vores mekanikere, men også for vores kunder.

Fremtiden er nu

Der er fart på udviklingen. Elbiler buldrer frem. Det stiller store krav til infrastruktur rundt om i Danmark, men det stiller i særdeleshed store krav til autoværksteder. CiPe:Care er et uafhængigt og frit autoværksted. Det er derfor vores opgave at holde os ajour med det nyeste inden for biludviklingen. Også inden for elbiler [indsæt link].

Som mekaniker hos CiPe:Care arbejder du både med traditionelle biler – både benzin og diesel – samt hybrid- og elbiler. Vi har et topmoderne autoværksted, hvor det er muligt at tage alle slags biler – uanset mærke eller drivmiddel. Det er vi stolte af, og det gør hverdagen spændende og interessant for vores folk.

Vi har holdt Fyn godt kørende i mere end 25 år

Vi tager os af din bil som en af vores egne. Vi er et fynsk autoværksted med speciale i franske biler. Vores opgave er at holde dig kørende, uanset om du er privatperson eller virksomhed. Du skal altid køre glad afsted. Og det sørger vores mekanikere for.

Det gode håndværk

Vores mekanikere er på en mission. Sådan har det været fra dag ét, og det gælder stadig her 25 år senere. Vi har fokus på franske biler, men vi har skam også kunder, som ikke kører en fransk bil. Vi håndterer dagligt mange forskellige bilmærker. Ekspertisen fejler intet.

Fokus på franske biler

Citroën, Peugeot, Renault. Oui. Vi har fokuseret på de franske biler i snart tre årtier. Vores mekanikere har set og prøvet det meste. Erfaringen fejler ikke noget.

Vi gør en forskel for vores kunder ved at holde dem kørende. For en bil er ikke bare en bil. I dag er biler højteknologiske maskiner, som kræver både specialistviden og særligt værktøj at tage sig af – vi har begge dele.

Book tid her