Vi er et autoværksted med fokus på mennesker og miljø. Muligvis et af de eneste frie autoværksteder med en dokumenteret ESG-indsats.
På vores værksteder begynder bæredygtighed med kaffekoppen. Hvor der før stod engangskrus, står der nu porcelæn. Det lyder måske småt, men det er et symbol på noget større: en indstilling til forandring.
Historien med porcelænet hænger sammen med en større fortælling om vores arbejde med ESG. I samarbejde med SMV:GRØN har vi udarbejdet en ESG-rapport. Vi er sandsynligvis én af de eneste i branchen, der kan prale af at have udarbejdet sådan én.
Hos CiPe:Care handler det ikke kun om biler; det handler om mennesker. Vi forsøger hver dag at skabe en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til det hele menneske.
Vi tror på, at glade medarbejdere gør det bedre. Flere af vores folk har været her i mere end 15 år. Det betyder noget, at vores folk har det godt. Derfor sørger vi for, at S’et i ESG fylder lige så meget som de andre punkter.
Der skal være styr på sagerne – også på et autoværksted. Vores arbejde med ESG har givet os de rigtige forudsætninger for at kunne dokumentere vores indsats. G’et står for governance, hvor dokumentation og ledelse har K Æ M P E betydning.
Vi forsøger at kommunikere, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Det gælder både internt og eksternt samt over for kunder. Nogle helt lavpraktiske ting er, at prisen er prisen, og en aftale er en aftale.
Vores ESG-arbejde handler ikke om grønne buzzwords eller flotte hensigtserklæringer. Det handler om at tage ansvar – for mennesker og miljø – hver eneste dag. Derfor betyder det noget, når nogen udefra ser det, vi gør.
I 2025 er CiPe:Care nomineret til Auto Awards i to kategorier, der begge rammer direkte ned i kernen af vores tilgang: Årets Arbejdsplads og Årets Bæredygtighedspris.
Den ene anerkender det fællesskab og den kultur, vi har bygget op gennem tre årtier, hvor man siger det højt, hvis noget er svært, og hvor trivsel vægter lige så tungt som teknik.
Den anden anerkender de skridt, vi har taget mod en grønnere fremtid. Fra porcelænskrus i kaffehjørnet til større strukturelle ændringer i vores måde at drive værksted på.
Overrækkelsen sker d. 18. november 2025.
(Billedet er fra 2019, hvor vi stolt vandt prisen for Årets Værksted)
Rejsen er kun lige begyndt. Vi har kaldt vores arbejde “CiPe:Care tuner ind til en grøn fremtid.” Vi ved, at der skal meget til over lang tid. Men vi skal også starte et sted, og det har vi gjort. Følg endelig med her på siden, eller spørg næste gang, du besøger os.
Der er med garanti sket noget nyt.
Østerbro 2
5000 Odense C
Telefon: 66 19 39 00
Åbningstider:
Mandag-Torsdag: 7.30 – 16.00
Fredag: 7.30 – 15.30
Falstervej 14
5800 Nyborg
Telefon: 65 31 41 60
Åbningstider:
Mandag-Torsdag: 7.30 – 16.00
Fredag: 7.30 – 15.30
Grønnemosevej 20
5700 Svendborg
Telefon: 66 19 39 00
Åbningstider:
Mandag-Torsdag: 7.30 – 16.00
Fredag: 7.30 – 15.30
KØR SIKKERT GENNEM VINTEREN