Sikkerhedspolitik
Vi passer på hinanden. Punktum. Vi arbejder med maskiner, værktøj og biler hver eneste dag. Det kræver, at vi tager sikkerheden alvorligt. Dette afsnit sætter rammerne for at skabe en sikker arbejdsplads.
Vores grundprincipper
Sikkerhed kommer før alt andet – også før tidsskemaer og travlhed
Ulykker og nærved-ulykker skal forebygges og meldes
Vores arbejdsforhold skal altid leve op til Arbejdstilsynets krav
Ansvar
- Ledelsen sørger for, at der er styr på instruktioner, værnemidler og det nødvendige udstyr.
- Medarbejderne følger instruktionerne, bruger værnemidler og siger til, hvis noget er farligt.
- Sikkerhedsrepræsentanten er bindeleddet mellem kolleger og ledelse og en vigtig del af sikkerhedsarbejdet.
Arbejdsmiljø og forebyggelse
Brug kun maskiner og værktøj, du er oplært i
Alt udstyr skal tjekkes jævnligt – brug aldrig noget, der er defekt
Brug hjælpemidler til tunge løft og akavede arbejdsstillinger
Spild af olie og kemi skal tørres op med det samme og smides væk på forsvarlig vis
Brandslukkere skal være synlige, tilgængelige og i orden
Værnemidler (PPE)
Sikkerhedssko og arbejdstøj er et must
Handsker, høreværn og briller bruges efter behov
Svejsning kræver svejsehjelm og brandhæmmende tøj
Kemiarbejde kræver godkendte handsker og åndedrætsværn
Kemikalier og farlige stoffer
Alt skal være mærket korrekt efter CLP-reglerne
Sikkerhedsdatablade skal være nemme at finde
Farlige stoffer skal opbevares aflåst og tydeligt mærket
Ulykker og førstehjælp
Førstehjælpskasser og øjenskyl skal være nemme at finde og bruge
Der skal altid være én på hvert skift, der kan give førstehjælp
Alle ulykker og næsten-ulykker skal registreres og bruges til læring
Træning og information
Nye kolleger får sikkerhedsinstruktion, før de går i gang
Alle får en genopfriskning en gang om året
Vigtige sikkerhedsprocedurer hænger synligt på værkstederne
Opfølgning
Vi evaluerer sikkerhedsarbejdet mindst én gang om året
Resultater og ændringer deles med alle medarbejdere
Vi forbedrer løbende
Sikkerhedsudstyr
Alle medarbejdere, der måtte befinde sig ude på værkstedsgulvet eller som har sin arbejdsgang i samarbejde med værkstedet, skal bruge sikkerhedsgodkendt fodtøj.
Arbejder man med værktøj/udstyr/redskaber, hvor der kræves sikkerhedsudstyr, skal man påføre sig dette inden, at man arbejder videre med redskaberne/værktøjet. Dette skal gøres af sikkerhedsmæssige årsager. Længere er den ikke.
Sikkerhedsudstyr i arbejdet
I virksomheden skal man altid bruge det fornødne sikkerhedsudstyr til en given situation. Det er altid den sunde fornuft, der skal bruges, i form af tankevirksomhed omkring arbejdsopgaven og sikkerhedsudstyret, der skal anvendes. Det vil sige, at hvis man eksempelvis sliber/skærer, skal der bruges sikkerhedsbriller/slibeskærm og høreværn/ørepropper.
Autoværkstedet – et farligt miljø
Der findes en bred vifte af fare på et pladesmedsværksted/autoværksted – nogle mere åbenlyse end andre. Fx kan indånding af isocyanater, der findes i lak, give arbejdsrelateret astma. Isocyanater kan hverken smages eller lugtes og er derfor umulige at opdage.
Figuren nedenfor viser de værnemidler, man skal bruge ved en given arbejdssituation eller som man skal bruge gennem hele sin arbejdsdag. Ser man sådan et skilt på sin arbejdsplads, skal man påføre sig det korrekte værnemiddel, inden man fortsætter sit arbejde.
<indsæt figur>
Partikler (støv, metalrøg og dampe)
– Kræft
– Akut irritation af luftvejene
– Vejrtrækningsproblemer
– Arbejdsrelateret astma
– Beskadigelse af lungevæv
Isocyanater (typisk i tokomponentlakker)
– Akut irritation af luftvejene
– Svimmelhed
– Kvalme
– Arbejdsrelateret astma
Svejsedampe
– Metalrøgsfeber
– Kræft
– Arbejdsrelateret astma
Svejsning
– Svejseøjne
– Blindhed
– Grå stær
Støj
– Midlertidigt tab af hørelsen
– Permanent tab af hørelsen
Forebyg først
Der kan være flere forskellige måder at forebygge arbejdsskader på. Disse ændringer skal foretages, inden man begynder at anvende sikkerhedsudstyr. De nedenstående værnemidler og forklaringer er beskrevet i arbejdsmiljøloven.
- Fjerne faren (risikoen), hvor den kan opstå (ved “kilden”)
- Udskifte det farlige med noget mindre farligt (substitution)
- Indrette arbejdspladsen således, at risikoen bliver “lukket inde”
- Ændre arbejdsprocesserne ved for eksempel at anvende bedre teknologisk udstyr
Personlige værnemidler er sidste udvej
De personlige værnemidler er sidste udvej, når man ikke længere kan garantere et sikkert og forsvarligt arbejdsmiljø. De forskellige værnemidler, der gør sig gældende for et autoværksted, er følgende:
Sikkerhedsbriller/sikkerhedsskærm
- Skal anvendes, når der er risiko for, at man kan få genstande og objekter i øjnene
- Hovedsageligt når man sliber, skærer eller svejser
Høreværn
- Hvis støjen overstiger 80 dB (A), skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed
- Ingen må udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) uden at bære høreværn straks fra arbejdets begyndelse
- Er støjen i øvrigt skadelig eller stærkt generende, skal der være høreværn til rådighed. Det gælder også kortvarig støj (impulsstøj), selvom den ikke overstiger 85 dB(A)
Åndedrætsværn
Der skal anvendes åndedrætsværn, hvis luftforurening ikke på anden måde kan fjernes fra det sted, hvor den udvikles. Hvis luften er forurenet af partikler, skal du anvende filtrerende åndedrætsværn. Det kan være til støv eller både til støv og gasser. Hvis luften er meget forurenet, og/eller der er iltmangel, skal man bruge luftforsynet åndedrætsværn, som eventuelt kan have støvfilter.
Arbejdstøj
Meget arbejdstøj kan betegnes som sikkerhedstøj. Det kan være i forbindelse med, at det er brandhæmmende, resistent over for støv og partikler eller kemikalier.
Handsker
Arbejdshandsker skal være dit værnemiddel over for følgende punkter:
- Slid
- Vibrationer
- Snit og stik fra skarpe genstande
- Kulde og varme
- Kemikalier – for eksempel ved rengøring
Værnefodtøj
Værnefodtøj – sko, sandaler, støvler eller støvletter – har en eller flere værneegenskaber. Det kan for eksempel være beskyttende tåhætte, værnesål, skridhæmmende såler, ankelpuder. Fodtøjet kan også være kemikaliebestandigt, antistatisk (gnistsikkert), varme/kuldeisolerede og brandhæmmende.
I autobranchen skal der benyttes sikkerhedssko med beskyttelse af tåhætte. Med mindre andet er aftalt, er det arbejdsgiverens ansvar at dække udgifterne til værnefodtøj til de personer, hvor værnefodtøj er pligtigt.
Beredskabsplan
Nødsituationer sker – og når de gør, skal vi være klar. Denne plan sikrer, at vi handler hurtigt og rigtigt, så vi passer bedst muligt på mennesker, miljø og materiel.
Når noget går galt
Liv og sikkerhed kommer altid først.
Alle skal kende denne plan og vide, hvad de skal gøre.
Planen bliver tjekket og opdateret mindst én gang om året.
Vigtige numre
Gem dem i din telefon.
Alarm (brand, politi, ambulance): 1-1-2
Giftlinjen: 82 12 12 12
Skadestuer:
- Odense: Kløvervænget 25
- Nyborg: Vestergade 17
- Svendborg: Baagøes Allé 15
Fælles telefon: 70 11 07 07
Hvis der opstår brand
Stop alt arbejde
Råb “BRAND”, så alle bliver advaret
Hjælp personer ud, kun hvis det er sikkert
Sluk branden, hvis du kan gøre det forsvarligt
Ring 1-1-2, fortæl hvad der brænder, adressen og om der er folk i fare
Evakuer til samlingspunktet:
- Odense: Indkørsel ved Østerbro
- Nyborg: Indkørsel til matrikel
- Svendborg: Indkørsel til matrikel
Gå aldrig ind igen, før brandvæsenet siger OK.
Uheld med kemi
Brug værnemidler (handsker, briller, åndedræt)
Stop spildet, hvis det er muligt og sikkert
Brug granulat til at opsuge
Bortskaf materialet korrekt, følg reglerne
Kommer det på hud eller i øjne: skyl i 15 minutter
Hvis det bliver indtaget: ring 1-1-2 og/eller Giftlinjen
Hvis en person kommer til skade
Stop arbejdet og gør området sikkert
Giv førstehjælp
Ring 1-1-2 ved alvorlige skader
Hold personen varm og rolig
Registrér ulykken og skriv det ned
Strømsvigt eller teknisk nedbrud
Sluk alt strømførende udstyr
Afvent besked fra værkstedslederen
Mistanke om el-fejl? Ring til autoriseret elektriker
Evakuering
Kend dine nødudgange og flugtveje
Gå til samlingspunktet (se brandafsnittet)
Sikkerhedsrepræsentanten tæller op
Ingen forlader stedet, før der gives grønt lys af lederen
<indsæt beredskabsoversigt her>
Efter en arbejdsulykke
I arbejdsmiljømappen på kontoret kan der findes en beredskabsplan for håndtering af alvorlige ulykker. Denne plan vil informere omkring, hvordan man skal forholde sig efter en ulykke – hovedsageligt vil dette kun være Henrik Hansens område.
Desuden ligger der i arbejdsmiljømappen på ABAS (www.abas.dk) oplysninger på kontaktpersoner samt telefonnumre for de forskellige medarbejdere i tilfælde af en arbejdsulykke.
Det er arbejdsgiveren, der er forpligtet til at anmelde en arbejdsskade, hvor den tilskadekomne har fravær mere end 1 dag fra tilskadekomstdagen. En arbejdsulykke/forgiftning skal anmeldes hurtigst muligt og senest 9 dage efter den første fraværsdag.
Arbejdsgiveren skal også anmelde ulykke til sin lovpligtige arbejdsskadeforsikring (sit forsikringsselskab). Dette skal gøres, hvis der senere kommer ydelser i forhold til ulykken.
Som lønmodtager skal du ikke umiddelbart anmelde en arbejdsskade selv, da det er din arbejdsgivers ansvar at gøre det. Det er kun under særlige omstændigheder, hvor du som lønmodtager skal indberette det selv. Dette kan skyldes, at arbejdsgiveren ikke vil indberette skaden, at arbejdsgiveren ikke eksisterer længere, eller at arbejdsgiveren er gået konkurs.
Arbejdsulykke eller erhvervssygdom?
Der er forskel på en arbejdsulykke og en erhvervssygdom.
- Arbejdsulykke: En skade du tilegner dig ved en ulykke på arbejdspladsen. Kører galt, noget tungt falder ned på dig, eller lignende. Hurtig tilegnelse af en skade, som gør dig uarbejdsdygtig.
- Erhvervssygdom: Du har fået skader/gener/slid eller andet igennem en længere arbejdsperiode på din arbejdsplads. Kan skyldes tunge løft over en længere periode, slid ved samme bevægelse eller andet.
Ved begge typer skader gælder det, at man har 1 år til at anmelde skaden. 1 år fra en arbejdsskadesulykke og 1 år fra, at man finder ud af, at erhvervssygdommen skyldes ens arbejde. Formår man ikke at melde skaden inden for det efterfølgende år, kan man risikere, at man ingen ret til erstatning har.
Hjertestarter (AED)
På hjemmesiden: www.hjertevagt.dk kan du læse mere om produktet og hvordan det skal anvendes. På hjemmesiden er der også træningsvideoer, hvor man kan lære at anvende en AED: http://www.hjertevagt.dk/traeningsvideoer.html.
Ved man ikke, hvordan en hjertestarter virker, vil det være en god idé at se videoerne inde på hjemmesiden, så man har et begreb om, hvad der skal foregå, hvis man en dag er nødt til at anvende en hjertestarter.
Værktøj / arbejdsredskaber (for værkstedsmedarbejdere)
Alle medarbejdere har ansvar for deres eget værktøjsskab. Har man værktøj, der er gået i stykker eller blevet væk, skal man gå til værkføreren for at få nyt udleveret.
Alle medarbejdere har en værktøjskonto, hvor der vil blive trukket penge fra til nyt værktøj. Dermed bliver der holdt øje med ens værktøjsforbrug.
Har man et uhørt højt forbrug af værktøj, vil man komme til samtale, da årsagen skal findes til dette. Dermed ikke sagt, at man til tider har brug for nyt værktøj, for det har alle. Man skal bare tage vare på værktøjet, som var det ens eget. Desuden kender de fleste medarbejdere godt holdningen til værktøj i virksomheden.
Værktøj, der er nødvendigt for den daglige drift, skal være i værkstedet. Men der kommer ikke unødigt værktøj ind, som aldrig ville blive brugt alligevel.
Ønsket om nyt værktøj skal tages med på Torsdagsmøderne. Her vil vi diskutere behovet, og er behovet tilstrækkeligt stort ved alle, vil det nye værktøj blive taget til overvejelse.